Velkommen til Træningscenter Østerbro!
Træningscenter Østerbro er et af Københavns kommunes 9 træningscentre, som tilbyder tidsbegrænset genoptræning af enten ældre, som indenfor de sidste par måneder har fået sværere ved at klare dagligdagen, eller borgere der kommer med en genoptræningsplan fra hospital. Tilbuddet er gratis.
På træningscentret arbejder der fysio- og ergoterapeuter, som har et stort kendskab til kroppens funktioner og ressourcer samt de daglige aktiviteters betydning for livskvaliteten. Desuden er her ergoterapeutstuderende i kortere forløb.